De næste 14 dage, og muligvis flere, vil ”skoledagen” på Billums være meget anderledes end normalt, specielt for de store klasser. Ikke alene skal de være (fysisk) væk fra skolen, men mange af de store elever er også på vej ind i den ”forberedelses intense periode”; eksamensperioden.

Muligvis, og nok sandsynligvis, vil de planlagte eksamensdatoer (først i maj for de skriftlig eksaminer), blive rykket, men som udgangspunkt, skal vi være klar til eksamen.

Med andre ord, kan vi/I ikke undvære 10 skoledage…

Løsningen i matematik for mine klasser bliver hjemmearbejde, og forhåbentlig på en spændende måde. Hvordan det præcist kommer til at foregå, ved jeg endnu ikke, men i og med, at jeg har en fortid som ”IT-mand”, har jeg valgt at lave en webbaseret løsning. Den bliver ikke “vild og voldsom”, det tillader tiden simpelthen ikke, men den vil kunne fungere; og det er jo det vigtigste.

Samtidig vil der muligvis også tilflyde information via: ugeplan, lektiebog og/eller SkoleIntra, hvorfor man også bør orientere sig i disse dagligt. Hér på siden, bør man konsultere NYHEDER, hver gang man besøger siden.

PS: Da jeg har lavet denne side i huj og hast, og da den stadig er under opbygning, er den muligvis behæftet med fejl og/eller mangler.
MELD GERNE TILBAGE, HVIS DETTE OBSERVERES!